Nyheder    |    Min historie

 

 

Min historie fortalt gennem skulpturer og maleriers budskaber

 

Fundamentet til mit nye livs eventyr er lagt. Mit arbejde som åndeligt inspireret kunstner beriger hver dag mit liv, og jeg er dybt taknemmelig for at have fundet min vej. Jeg giver slip, når jeg arbejder, og så sker miraklerne. Budskaberne kommer ofte gennem en salme eller en sang, som jeg nynner. I begyndelsen var jeg meget forundret over, at det lige netop var mig, der frembragte disse smukke guddommelige kunstværker, for indtil maj 1997 havde det guddommelige og ånd nærmest ikke været inde i mit liv. Nu åbnede der sig en helt ny og spændende verden, hvor der var plads til krop, sjæl og ånd, og jeg vidste, at det var det, jeg havde længtes og søgt efter.

En Jomfru Maria oplevelse i maj 1997 giver mig en helt ny vej i livet. Jomfru Maria rører ved mig, da jeg stiller min første, netop færdigskabte skulptur op på hylden til tørring. Oplevelsen fylder mig med en aldrig tidligere oplevet dyb taknemmelighed, glæde og kærlighed. Så intens en oplevelse er det, at erindringen om den gang på gang i svære stunder fører mig videre ad den vej, jeg ved, er min. Det er den Jomfru Maria, der er til venstre på hjemmesiden.

I august 1997 giver jeg mig selv "lov til at male" under et 7-dages vådt-i-vådt malekursus.

 Efter Prinsesse Dianas begravelse i september 1997 skaber jeg intuitivt en skulptur, som er en engel med store vinger og et brændende hjerte. Den er starten på skabelsen af sjæls-skulpturer og -malerier.

 

 

Under skabelsen af en skulptur i november 1997 mærker jeg fra mig indre, at dette vil jeg beskæftige mig med resten af livet.

 

 

marts 1998 maler jeg "Babyenglen", der dumper ned på jorden, og som fortæller mig, at en babyengel er født. En baby vokser og udvikler sig, tænker jeg.

 

 

Maleriet af 11. november 1999 viser mig, at til det arbejde, jeg udfører, er det er hjertet, der tæller - det ligger som en lille baby på skødet af en siddende kvinde og har en hjertehale, der skygger for hovedet.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

En af mine første udstillinger er i den smukke Sønderbro Kirke i Horsens i februar 2000. Jeg sælger både skulptur og maleri. I min glæde og taknemmelighed maler jeg et maleri, som jeg kalder 'Stalden' med Josef, Jomfru Maria og Jesusbarnet - ja, selv får er der. En dag, da jeg er syg og ligger på sofaen - og efterhånden har fået nok af det - får jeg i maleriet øje på Bambi, som leende kigger på mig og vil have mig med op og lege. Så var jeg rask.

 

 

 

 

 

 

 

marts 2000 skaber jeg denne smukke skulptur. Den finder sit hjem hos en nær bekendt, som ofte tager den med til møder og foredrag, og han beskriver skulpturen således:
"Skulpturen er for mig et kunstnerisk udtryk for monoteismens mærkværdige 'mangfoldighed'. Fra alle sider er skulpturens elementer en kombination af det skjulte, mystiske og alligevel er der også klart oplyste elementer. Fra én vinkel fremtræder skulpturen som én. Mens den også - fra en anden vinkel - er én kombination af tre. Altså er skulpturen - for mig - en figurativ 'fremstilling' af dén ene Gud. Ikke noget afgudsbillede, men et pædagogisk værktøj, som i sin smukke enkelhed viser noget af det, jeg tror om Gud. Nemlig at Gud er den ene Gud, som tilbedes af både jøder, kristne og muslimer. Men skulpturen visualiserer også, at den ene Gud nødvendigvis må opfattes vidt forskelligt af jøder, kristne og muslimer. Vinklen, hvorfra Gud 'ses', giver beskueren forskellige Gudsbilleder - på samme måde, som skulpturen 'tilbyder' forskellige 'billeder' - alt afhængig af, hvilken vinkel skulpturen ses fra."

I december 2000 skaber jeg et vådt-i-vådt maleri, som en af mine bekendte låner i 6 mdr. Hun beskriver, hvorledes hun og maleriet udviklingsmæssigt arbejder sammen på højst guddommelig vis, og hun slutter sin beretning med:
"Jeg fik bedre sjælskontakt og blev bevidst om, at min personlighed må affinde sig med, at det er bedst for mig, at min sjæl styrer mit liv. - Ja, så forenede sjæls- og personlighedssymbolerne sig til et smilende og imødekommende kvindeansigt. Og der forblev det, og jeg følte, at maleriet havde afsluttet sit arbejde hos mig."

Efterhånden opdager jeg og begynder at forstå, at "Englene" (skulpturer og malerier) arbejder på alle planer. I 2001 skaber jeg, under en svær sygdom hos en af mine nærmeste, en skulptur, hvori jeg ser det raske organ.

 

 

 Nogle dage før 11. september 2001 skaber jeg en skulptur, og jeg skriver i min arbejdsbog:
"En bjørn, der står med forpoterne oppe på et klippestykke og undrende og tålmodigt kigger op i himlen, op til Gud, beder om hjælp. Værner om et lille barn."

Den 11. september om formiddagen skriver jeg: "Bjørnen kigger op og venter på, at Gud skal åbenbare sig på en eller anden måde. Hvad er det, der sker? Den venter! Den har mennesket, den skal passe på."

 Jeg går i gang med at male et vådt-i-vådt maleri, og da det er færdig, finder jeg ud af, at der er terroristangreb i U.S.A.

 

 

Da tårnene er faldet sammen, er jeg så påvirket af det, at jeg må skabe en skulptur til "Healing af jorden og menneskeheden". Skulpturen viser sig at være en tegneserie. Den starter med at "Manden løfter den sårede udmattede kvinde med de lange arme op i sine stærke arme. Hun står på jorden, båret oppe af manden. De danser. Mand og kvinde bliver et, og sammen bærer de et lille barn. Mand og kvinde danner et hjerte - til højre manden, der kigger omsorgsfuldt og kærligt på kvinden. Hjertet drypper sin kærlighed ned i en slags skål."

 

 

Jeg bliver helt varm om hjertet, når jeg hører om eller møder folk, der gør et stort og flot stykke arbejde for jorden og menneskeheden. Så da jeg under min første rejse til Assisi i maj 2004 stifter bekendtskab med Pater Max Mizzis arbejde for økumenisme og fred på jorden via interreligiøs dialog, må jeg skabe enskulptur til Pater Mizzi og hans arbejde. Den viser Santa Clara, som er Assisis skytengel, der også passer på Pater Mizzi og hans arbejde. Den står nu hos Pater Mizzi i Assisi i Italien. 
Pater Mizzi skriver:
"A sculpture or a painting can be a wonderful and a powerful means to transmit a message. Such message given through a sculpture or a painting can even transform the heart and mind of the person who admires the piece of art.
The sculptures of Birgitte Lystlund reflect the beauty and the inner radiance of the person or the concept which they represent. It is with this in mind that one is to look at Birgitte Lystlund's sculptures. Fr Max Mizzi OFM Conv

 

Oversættelse: "En skulptur eller et maleri kan være en smuk og kraftfuld måde at give et budskab på. Et sådant budskab givet gennem en skulptur eller et maleri kan endog forvandle hjerte og sind hos den person, der beundrer kunstværket.
Birgitte Lystlunds skulpturer genspejler skønheden og den indre udstråling fra den person eller sag, de repræsenterer. Det er med dette i tankerne, man betragter Birgitte Lystlunds skulpturer. Fr. Max Mizzi OFM Conv
.

 

 

 

 

Klik her, hvis du gerne vil se, nogle af de skulpturer og malerier, jeg har til salg.